Alle censorer hos CensorBestilling.dk efterlever vores kodeks om god censorskik. God skik handler om den adfærd, der ikke direkte fremgår i regler og paragraffer, men som er de “uofficielle” regler eller normer for hensigtsmæssig og anstændig adfærd.
Information og tvivlsspørgsmål
Det er god skik, at censor modtager informationen om prøver mv. i så god tid inden prøven, at censor har rimelige vilkår for at sætte sig ind i materialet (Bekendtgørelse om prøver og eksamen, § 4). Opstår der tvivlsspørgsmål, og er der uklarheder, bør censor få dem afklaret inden prøven.
Det er hverken hensigtsmæssigt eller rimeligt at skulle drøfte uklarheder eller pege på fejl og mangler, få minutter før prøven skal gå i gang. Det vil bidrage unødigt til en stresset atmosfære, der risikerer at påvirke samarbejdet mellem censor og eksaminator i negativ retning.
Det hører derfor med til forberedelsen før prøven, at man som censor ringer eller skriver til eksaminator om spørgsmål af denne art, således at afklaringen er på plads før eksamensdagen. Det kan også være hensigtsmæssigt, at man drøfter bedømmelseskriterierne for de opgaver, der skal udøves censur på.
Tilsvarende skal eleverne (eksamensbekendtgørelsen, §4, 3, stk. 4) være orienteret af skolen om reglerne for eksamen og om de mål og krav, der indgår i eksamensgrundlaget (Bekendtgørelse om prøver og eksamen, §4). Det er også en god idé at drøfte kriterierne for bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Det gælder, uanset om der er beskrevet vejledende bedømmelseskriterier eller ej. Det handler om at få tilvejebragt enighed og fælles forståelse inden løsning af den fælles opgave.
Påklædning og adfærd
Der er ikke en dresscode for censorer, men man bør som censor undgå via sin påklædning at virke forstyrrende på elevernes koncentration under prøveforløbet.
Censors opførsel under prøveforløbet bør være passende forstået således, at uenighed, antipati, mishagsytringer, begejstring eller lignende ikke kommer til udtryk i elevernes påsyn. Censor skal således ikke “tænke højt”, men kunne holde sin mund de passende steder.
På dagen
På selve prøvedagen bør censor møde op på skolen i god tid, så censor kan nå at få vekslet et par ord med eksaminator om dagens forløb og ikke mindst have mulighed for at orientere sig i de lokaler, der skal benyttes, herunder at sikre sig, at maskiner og andet udstyr er til rådighed for eleverne i prøvesituationen.
Censor og eksaminator kan endvidere drøfte og afstemme de roller, de har under prøven/eksamen, for eksempel med hensyn til, hvornår det er passende, at censor blander sig i en mundtlig eksamination med supplerende spørgsmål. Det handler om at respektere de roller, man har i situationen.
Prøve-/eksamensopstilling
I forhold til selve eksamenssituationen med placeringen af henholdsvis elev, eksaminator og censor kan forskellige opstillinger være hensigtsmæssige afhængig af prøvens art og de fysiske rammer. Grundlæggende handler opstillingen om at sikre en god kommunikation. Opmærksomheden bør derfor rettes mod, at det er eksaminator, der skal eksaminere. Derfor bør elev og eksaminator placeres over for hinanden, mens censors placering vil være på “sidelinjen”.
Kommunikation med eksaminator
Kommunikationen mellem eksaminator og censor bør først og fremmest dreje sig om sagen, det vil sige om bedømmelse af elevens præstation. Det sker for “lukkede døre”, idet votering ikke er offentligt, og alene eksaminator og censor kan deltage. I forbindelse med gennemførelse af prøven kan der være kommunikation mellem eksaminator og censor om det, eleven siger eller gør. I den offentlige del af prøven gælder det for censor om ikke at falde ud af sin rolle, men at holde sig til sagen og signalere seriøsitet gennem sprogbrug og kropssprog.
Afklarende spørgsmål:
Hvis man som censor fornemmer, at eleven ikke forstår eksaminators spørgsmål, bør censor forsøge at præcisere spørgsmålet, så eksaminanden forstår, hvad der bliver spurgt om. Som censor skal man være opmærksom på, at eksaminator ikke stiller for svære spørgsmål i forhold til det, der skal bedømmes, og at eleven ikke bliver stillet til regnskab for forhold, der ligger uden for målet. Censor kan ligeledes gribe ind, hvis man fornemmer et “modsætningsforhold” mellem eksaminator og eleven. Uenigheder bør drøftes uden for eksaminandens hørevidde eller gemmes til voteringsfasen.
Voteringen:
Det er god skik, at censor indleder denne drøftelse med at fremhæve styrker og svagheder ved elevens præstation. At bedømme en præstation er ikke en enkel sag, så det er vigtigt, at censor og eksaminator hver især udtrykker sig kort og klart om deres indtryk, vurderinger og begrundelser og samtidig er lydhøre over for hinanden. Under voteringen er det hensigtsmæssigt, at censor kan støtte sig til notaterne fra prøveforløbet. Begrundelse for karakteren: Når karakteren er fastsat, kan det være en god idé, at censor og eksaminator kort drøfter, hvilken begrundelse eleven skal have for sin karakter. Det er god skik at give karakteren en begrundelse med på vejen, selv om det ikke er et krav i reglerne. Hvad er der blevet lagt vægt på i bedømmelsen? Hvad var styrker og svagheder? Der er kun kort tid til at meddele og begrunde en karakter, så det er vigtigt at gøre det kort og præcist og at være enige om, hvad der skal siges, og stå ved det efterfølgende. Det gælder ikke mindst, hvis man har haft en forskellig vurdering af præstationen, inden karakteren blev fastsat.
Meddelelse af karakteren:
Det er god skik, at eleven får sin karakter og medfølgende begrundelse under “seks øjne”, idet der ikke er regler for, om det er censor eller
eksaminator, der meddeler og begrunder karakteren. Normalt er det eksaminator, der meddeler eleven karakteren.
Kommunikation med eleven
Kommunikationen med eleven er helt central for at skabe en situation, hvor eleven bedst muligt kan vise, hvad han eller hun kan præstere. Derfor handler det blandt andet om at hilse på eleven ved eksaminationens start og at signalere interesse og imødekommenhed, således at toppen af elevens eventuelle nervøsitet bliver taget af. Det er normalt en god idé, at censor kommunikerer med eleven tidligt i prøven, for eksempel i form af en imødekommende bemærkning, et supplerende spørgsmål eller lignende, da det kan være med til at løsne op for en anspændt atmosfære og eventuel eksamensangst hos eleven.
Rollefordeling:
Når eksaminator og censor på forhånd har talt om en rollefordeling, for eksempel med hensyn til, hvornår censor går ind med spørgsmål, letter det typisk styringen af forløbet. For censor handler det om ikke at falde ud af censorrollen, at bevare distance og undlade at gå ind i diskussion med eleven om bedømmelse, forløb eller opgaver. Det er vigtigt, at eleven ikke føler at være i en “dobbeltild” mellem eksaminator og censor.
Censor bør i stedet være opmærksom på at spørge ind til eleven på elevens niveau med klare og relevante spørgsmål. Det hører også med til censors opgaver i denne sammenhæng eventuelt at stoppe eleven, hvis eleven bevæger sig ud ad en tangent, eventuelt at reformulere eksaminators spørgsmål eller at stille supplerende eller uddybende spørgsmål. Når censor vil stille spørgsmål til eleven, må det ikke komme til at handle om at demonstrere censors egen visdom eller dygtighed, for den er irrelevant i denne sammenhæng og kan måske oven i købet være med til at bringe eleven ud af fatning.
På falderebet
Når tidsrammen for prøven er ved at være nået, er det god skik, at eksaminator spørger eleven, om der er noget, eleven ønsker at supplere med.
Aflevering af bedømmelse
Det er en god idé, at eleven kommer ind til eksaminator og censor og får en tilbagemelding og begrundelse for, hvorfor en given præstation har fået en given karakter. Det handler om meget kortfattet og med velvalgte ord at begrunde karakteren, så eleven forstår, hvad der er blevet lagt vægt på. I den situation skal censor og eksaminator ikke indgå i diskussion med eleven om bedømmelse. Det er uhørt, at censor og eksaminator giver udtryk for uenighed om karakteren, selv om der eventuelt har hersket en sådan uenighed i forbindelse med voteringen.
Eleven har et retskrav på at kunne klage over prøven, og begrundelsen for bedømmelsen bør ikke give eleven unødig “skyts” til denne handling.
Når prøven er overstået
Som afslutning på prøven tager man afsked med eksaminator, evaluerer dagen og sørger for, at karakterlisten er korrekt udfyldt, underskrevet og afleveret. Censor får selv få en kopi af karakterlisten.