Bliv eksamensvagt

Alle vores eksamensvagter arbejder som freelance og du er velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til os på mail. Det kræver ikke nogen specielle forudsætninger at være eksamensvagt ud over at du kan fremstå med myndighed.

Det kan være du er efterlønner, pensionist eller blot har ekstra tid til overs og samtidig har lysten til at holde et vågent øge med eleverne under eksamen.

Vi lægger vægt på gode samarbejdsevner, empati og at du kan skabe tillid og troværdighed. Herudover skal du kunne formulere dig mundtligt på perfekt dansk.

Vores eksamensvagter er omfattet af forvaltningsloven, herunder reglerne om inhabilitet og tavshedspligt.